Otte eventyr af H.C. Andersen til iPad

Otte af H.C. Andersens klassiske eventyr er nu udkommet til iPhone, iPod touch og iPad.

Bag udgivelsen står forlaget Lindhardt og Ringhof as. De otte eventyr er illustreret af Mårdøn Smedt og indlæst af Sebastian Klein.

Når man downloader den ny bog følger eventyret “Fyrtøjet” med gratis, mens de andre syv kan købes direkte fra bogen, som “In App Purchases”. De sidste syv bøger koster alle 24 kroner hver.

For at give en endnu mere levende oplevelse end med den traditionelle børnebog, panoreres og zoomes der automatisk henover illustrationerne, mens der læses højt.

Ligesom med Gyldendals lyt & Læs-bøger til iPhone, har man også med denne bog mulighed for at fravælge højtlæsning og selve læse bogen enten helt selv eller med fremhævelse af teksten, så man kan følge med og anvende bogen til at få øvet læsefærdighederne.

Du kan læse mere om bogen og hente den i App Store.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *