Vågn lækkert op med Pure Twilight

Det engelske firma Pure er klar med en alarm skræddersyet til de mørke nordiske vintermorgener.

Føler du også et vist element af naturstridighed, når vækkeuret ringer for tiden?

Jeg er i hvert fald overbevist om at mennesket ikke er skabt til at være ved bevidsthed i de danske novembermorgener, men når nu chefen har en anden holdning, så var det måske en ide at investere i denne alarm fra Pure.

Pure Twilight aktiverer sine indbyggede LED-pærer gradvist inden alarmen går, så den simulerer en “rigtig” solopgang.

Derudover har den FM og DAB samt indgang til mp3-afspiller og iPhone så den kan afspille din egen musik.

Sidst men ikke mindst kommer den med indbyggede godnatsange og naturlyde, så den kan også hjælpe dig med at falde i søvn til lyden af bølgeskvulp eller fuglekvidren.

Der er ingen forlydende om prisen endnu, men hold øje med Pures danske hjemmeside.

Imellemtiden kan du læse mere om Pure Twilight her

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *