Adam Tablet sælges med mystisk defekt touchpad

Notion Ink Hacks interview med Rohan Shravan efterlader flere spørgsmål end svar.

Notion Ink Hacks spurgte blandt andet om Notion Ink “vil udgive en softwareopdatering der aktiverer touchpad’en”.

Huh?? Jeg var ikke engang klar over at Adam havde et touchpad. Og slet ikke et, der ikke fungerer. Måske er det den såkaldte “mystery feature” som Rohan har nævnt på sin blog?

Rohan svarer således: “Lige nu ved jeg det ikke. Vi ville lave noget helt specielt, og det ser ud til at tage lidt mere tid. Som et hack kan du faktisk åbne enheden og tilføje et touchpad så stort som muligt, og det vil så virke (med x-aksen omvendt).

Er det bare mig, eller er det fuldstændig pølsesnak det her?

Heldigvis, hvis man kan sige det på den måde, er Adam nu udsolgt, så indenfor de næste 8-12 uger burde de første sendinger nå ud til forbrugerne, så vi kan få nogle hands-on rapporter.

Og så vil CES-messen forhåbentlig også gøre os klogere.

Kilde: Notioninkhacks.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *