Displaysearch: Apple er største producent af bærbare computere

Analysefirmaer diskuterer frem og tilbage hvorvidt man skal tælle iPad med som en bærbar computer når nu man tager netbooks med.

Hidtil har man ikke gjort det fra flere sider og det har givet Apple en beskeden markedsandel på området for bærbare computere, selvom selskabets Macbooks sælger rigtig godt og konkurrerer med hele netbook-markedet også.

Displaysearch medtæller nu iPad som en bærbar computere på lige fod med netbooks, som iPad også konkurrerer med og det flytter ved markedsandelene.

Ser man på både Apples MacBooks og iPad-salget samlet, så er Apple den største producent af bærbare computere i USA og den tredje største globalt i tredje kvartal i år.

Globalt er HP stadig størst på markedet for bærbare computere inklusive alle former for netbooks og tablets med 17,3 procent af markedet. På andenpladsen ligger Acer med 16,5 procent af markedet. Apple har globalt 12,4 procent af markedet med et samlet salg af iPads og MacBooks, der lå på 6,3 millioner i tredje kvartal.

Apples salg af iPad er steget markant siden tredje kvartal, så Apple kan meget vel ligge endnu højere når tallene fra 4. kvartal er talt op.

Læs mere hos Gigaom der har link til DisplayResearch.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.