KidsMotion giver videoredigering til de mindste

Aquafadas har sendt programmet KidsMotion ud og med det skulle det være let for børn at redigere små film.

Ideen med det nye KidsMotion er at give børn simple muligheder for at klippe og redigere små film og lægge musik på dem efterfølgende.

Det hele præsenteres via et intuitivt interface med en masse lette og store knapper til basale redigeringsfunktioner. Foruden videoredigering er der også mulighed for at lave lysbilledshows ud fra billeder.

KidsMotion leverer ligeledes en række animerede overgange og temaer, så det hele set flot ud.

Når man har lavet en film eller et lydbilledshow kan det natruligvis deles med iOS-dimserne, sendes via e-mail, på Facebook og YouTube. Man kan også eksportere i andre formater.

KidsMotion koster 45 dollars og kræver minimum en 1,6GHz G5-processor eller bedre med Mac OS X 10.5.8 eller nyere.

Programmet er lokaliseret til engelsk og fransk, men er intuitivt nok til at fungere for børn der ikke kan engelsk.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *