Kno Tablet i handelen i USA – kun for studerende

Kno Tablet er specielt udviklet til studerende.

Det er ikke meget vi herhjemme har hørt til Kno Tablet, men konceptet fortjener helt klart en nærmere præsentation, selv om der sikkert går lang tid, før vi ser den udenfor USA.

Den linuxbaserde tablet er specielt henvendt til studerende, og kommer i en enkelt-skærms og en dobbeltskærmsudgave til henholdsvis $600 og $800.

Skærmene er på hele 14″, så måske skulle man snarere tale om en touchbaseret Notebook end en tablet? Meningen med den gigantiske skærmstørrelse er at kunne gengive faglitteratur i en ordentlig skala, for det Kno vil er dybest set at smide bøger OG papir OG blyant OG notebooken ud af skoletasken og afløse dem alle med – en Kno.

Hele brugerfladen er skræddersyet til at vise e-bogsmateriale i den bedst mulige kvalitet, og skrive noter med den medfølgende pen. For en studerende skulle en Kno Tablet – ifølge Kno selv – tjene sig selv ind på tre semestre, da e-bøgerne er betydeligt billigere en “hardware”-udgaverne.

Derudover får man fordelen ved ikke at slide sin ryg skæv ved at slæbe rundt på alle sine tunge bøger og have mulighed for at skrive – og rette – i noter i margen. Kno kan selvfølgelig også gå på nettet, afspille HD video, multitaske og 117 andre ting en “almindelig” tablet/notebook kan.

Konceptet lyder utroligt spændende, og der er tydeligvis også en betydelig efterspørgsel på hjemmemarkedet USA. I første omgang kan det nemlig kun lade sig gøre at reservere en Kno, hvis man får en invitation til det – og for at få det skal man være studerende.

Hvordan Kno kommer til at fungere i virkeligheden studiemiljø vil tiden vise – og om vi får den at se på de hjemlige campusser er et andet spørgsmål, men mon ikke det er et spørgsmål om tid.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *