MP3-plaster bruger din kropsvarme

Skinny Player er – måske – en prototype på fremtidens mp3-afspillere.

Forestil dig at smække din mp3-afspiller på armen og så bare suse afsted i dine løbesko uden den fjerneste bekymring om flade batterier, filtrede ledninger og øretelefoner, der falder ud.

Lyder det for godt til at være sandt? Det er det også – lidt endnu ihvertfald.

Chih-Wei Wang and Shou-Hsi Fu har designet Skinny Player, en prototype mp3-afspiller, der omdanner kropsvarme til strøm. Skinny Player kommer med et forudindlæst album og den lille plasteragtige afspiller har indbyggede højttalere, så øretelefoner ikke er nødvendige.

Skinny Player er som nævnt blot en prototype, og konceptet lider da også af åbenlyse mangler, såsom en skip-knap. Konceptet med at skulle købe et plaster pr. album er heller ikke særligt genialt efter min mening – så ender man hurtigt med at have en stak gamle fedtede plastre til at ligge i sin skuffe? Og ideen med de indbyggede højttalere ihvertfald her på redaktionen mødes af en vis form for sund skepsis hvad angår lydkvalitet.

Men bortset fra det er ideen da herlig. Og man kunne da håbe på at der bliver videreudviklet på konceptet, så vi møder det i forbedret form engang i fremtiden.

Kilde ecuterre.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *