Nintendo 3DS forbudt for børn

Nintendo går selv ud og advarer om at 3DS ikke må bruges af børn under 6 år.

Da jeg var barn fik vi ofte at vide at vi ikke måtte sidde for tæt på det sort/hvide B&O, “fordi det ødelægger øjnene”, som min mor med gravrøst kunne forkynde.

Nu tyder det på at nutidens forældre må sige det samme til deres poder – og denne gang er det ikkeengang løgn. Nintendo advarer på deres japanske hjemmeside (OBS: linket er til Google translate) om at 3DS er skadelig for øjnene. Især børn under 6 skal helt undgå at bruge 3D.

Ifølge Nintendo er børns syn ikke tilstrækkeligt udviklet før 6 års alderen, og 3D billederne, som bliver genereret ved forskellige højre-venstre billeder på den lille skærm, skulle kunne gøre at synet ikke udvikler sig som det skal.

Nintendo præsenterer 3DS på CES i næste uge, og efter planen kommer 3DS på markedet i Japan den 26. februar.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.