Producenter: Apple kan producere 65 millioner iPads i 2011

En række producenter af displays tror at Apple kan producere 65 millioner iPads i 2011.

Holder tallene kan Apple roligt læne sig tilbage og glæde sig over at førstepladsen på tablet-markedet er Apples i lang tid fremover, stort set uanset hvordan det så går med resten af markedet, herunder Galaxy Tab og og Blackberry PlayBook.

Ifølge Digitimes der har talt med en række producenter i Asien, forventes størstedelen af skærmene til iPad at komme fra LG Display. LG Display forventes at producere 35 millioner skærme til iPad, mens Samsung og Chimei Innolux skal proucere 15 millioner skærme hver.

Om Apple dermed skyder over mål med 65 millioner skærme, er uvist, men Apple har tidligere spekuleret i at bestille mere end de havde brug for, for at sænke priserne på markedet og efterfølgende købe varerne billigere af producenterne.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *