Rygte: Google lancerer netbook med Chrome OS

Foto: Engadget.com

Google har inviteret til Chrome-event i morgen.

Eventens nærmere form og indhold har Google ikke meldt noget ud om endnu, men rygterne vil vide at der er tale om en lancering af en netbook, der har Chrome som styresystem.

Chrome OS er baseret på Linux og webbrowseren Chrome, og det nye ved Chrome OS er, at det er webbaseret, forstået på den måde at man i stedet for at downloade alle mulige programmer har dem liggende på en cloud-server. Hvad dette gør ved hastigheden på selv en ussel lille netbook turde sige sig selv.

Chrome OS er dog ifølge Engadget stadig på beta-niveau, så det er ikke noget vi skal regne med at se på det kommercielle marked foreløbig. Den nye netbook bliver ifølge rygterne ikke produceret i mere end 65.000 eksemplarer og er ikke beregnet til salg, men kun til Googles nærmeste venner og familie.

© 2010, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *