Apple opdaterer iMovie og GarageBand

Apple har frigivet to mindre opdateringer til Garageband og iMovie.

Fælles for begge de to opdateringer er at de giver øget stabilitet og så er der fjernet en række småfejl i de to programmer.

Opdateringerne fylder 47,5MB til GarageBand og blot 27,52MB hvis du henter iMovie-opdateringen.

Du kan hente begge opdateringer via Apples hjemmeside eller som altid via Software Update.

Apple anbefaler alle brugere af iMovie 9.0 og GarageBand ’11 at hente de to opdateringer.

GarageBand version 6.0.1 har ifølge Apple fået rettet disse konkrete fejl:

  • Løser et problem i forbindelse med fortrydelse af Flex Time-redigering
  • Fjerner den latenstid, der af og til kan forekomme på guitarspor
  • Gendanner muligheden for at bruge menuen Kvantificer noders timing på spor med groove-tilpasning

iMovie version 9.0.1 har følgende fejlrettelser og forbedringer:

  • Retter en fejl, der medførte, at stabilisering ikke blev anvendt korrekt på nogle videoklip fra iPhone og iPod touch.
  • Retter en fejl, der forhindrede brug af nogle gyldige Facebook-adgangskoder, der indeholdt tegn, der ikke var alfanumeriske.
  • Forbedrer kompatibiliteten med nogle kameraer, der opretter indhold i flere formater.
  • Forbedrer ydeevnen ved rulning i projektbiblioteket.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *