Bedre julesalg end ventet

Deutsche Bank opjusterer forventningerne til Apples julekvartal.

Chris Whitmore fra Deutsche Bank har på sammen med 50 medarbejdere været rundt i en række Apple Stores for at tjekke julesalget og det er ifølge Whitmore gået bedre end forventet for Apple.

Derfor opjusterer Deutsche Bank sine forventninger til salget i julekvartalet.

Deutsche Bank regner nu med at Apple har solgt 16 millioner iPhones, 6,5 millioner iPads og 4,2 millioner Mac-computere i julekvartalet.  Det er dog ikke en stigning for Mac-computernes vedkommende, men en millioner flere iPhones end ventet og 500.000 flere iPads end forventet.

Den mest populære iPad i kvartalet er ifølge Deutsche Bank iPad 32GB med 3G.

Også salget næste år er blevet opjusteret og nu forventer Deutsche Bank et salg på 28 millioner iPads i 2011 seks millioner mere end først antaget samt et salg på 60 millioner iPhones i stedet for 55 millioner som først antaget.

Tallene medregner ikke en aftale med Verizon i USA om salg af iPhone. Medregnes dette stiger tallet med yderligere fem til syv millioner iPhones.

Kvartalsregnskabet for julekvartalet er klar fra Apple den 18. januar.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *