CES 2011: Dexim fremviser iPad 2 case

Billede: Engadget.com

Der er ikke mange bedre måder at få opmærksomhed på end at fremvise nye hemmelige tilbehørsprodukter til Apples kommende produkter og det har Dexim netop gjort på CES-messen.

CES starter først officielt i morgen, men der sker allerede en masse i dagene før og det vælter ud med nye produkter. Et af dem er en ny iPad case fra Dexim, der er designet til den kommende iPad 2.

Som tidligere cases og rygter har peget på, er også Dexims nye case fladere bagpå og indikerer at iPad får et lidt nyt design. Der er også bagpå lavet hul til kamera og samme hul forneden til en større højttaler, som en tidligere lækket case til iPad 2 også har haft, er også at finde.

Derudover lader det til at home-knappen er rykket en smule ned.

Dexims case er blot et “mockup”, som skal illustrere Apples nye design til iPad 2. Flere producenter menes at få designinformationer og mål direkte fra producenterne udenom Apple.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *