CES 2011: Iomega SuperHero lader og laver backup af iPhone

På Consumer Electronics Show i Las Vegas præsenterer Iomega i denne uge deres nye smarte iPhone-dock, SuperHero.

Iomega SuperHero er slet ikke en almindelig dock, men både en oplader og et backup-enhed.

Det betyder at dine fotos og kontakter fra iPhone automatisk synkroniseres og sikkerhedskopieres til dock’en mens den står og oplader.

Er uheldet ude kan man sikkerhedskopiere tilbage til iPhone via en knap på SuperHero.

SuperHero virker først når du udover at have selve dock’en også henter Iomegas særlige SuperHero iPhoneprogram, som er gratis i App Store.

SuperHero kan sikkerhedskopiere op til 4GB data via det indbyggede SD-kort, som kan opgraderes.

Den nye enhed er i handlen i denne uge over hele verden og koster i USA 69,99 dollars.

Læs mere hos Iomega.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *