Får Xserve et ekstra liv?

Apple droppede sidste år produktionen af Xserve, men det ser ud til at hardwaren lever videre i gamle Apple-hænder.

Den tidligere Apple-chef og serverspecialist Alex Grossman har en tæller på sin hjemmeside med et billede af det der ligner en overdækket Xserve. Pudsigt nok udløber tælleren på samme tid som Apple officielt dropper salget af Xserve og det har fået mange til at spekulere over hvad det er Grossman præsenterer.

Grossman var selv med til at få Xserve på markedet for otte år siden hos Apple og nu spekuleres der i om Grossmans løsning bliver en af de officielle løsninger, som Apple selv vil bakke op om og anbefale til de eksisterende kunder af Xserve.

Muligvis kan det endda være så vidt, at Apple selv benytter det nye produkt i nogle af sine datacentre forlyder det.

De nye enheder, præsenteres som en løsning og ikke et alternativ, skulle køre en variant af Darwin OS.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.