Gyldendal udgiver tegneserier til iPad

De første danske tegneserier til Pad er nu klar.

Bag udgivelsen af de to nye tegneserier står Gyldendal i samarbejde med Forlaget Fahrenheit.

Sammen udgiver de nu Anders Walters to værker, “Solas – Opikayana” og “Solas – Det stille angreb” til iPad.

Det er muligt at vælge at høre historierne, som er indlæst af Martin Greis og med stemningsmusik af Morten Gildberg-Hansen, eller selv at læse dem på god gammeldags vis.

”Tegneserien er et fantastisk medie til at fastholde børns – og især drenges – læselyst. Derfor er det også vigtigt at tilbyde god og spændende litteratur til netop den målgruppe på fremtidens medier. Hvad er sjovest, når du er otte-ti år – en papirbog eller en iPad? Hvor skal de nye læsere komme fra, når de ikke kan finde fedt læsestof på deres foretrukne multimedielegetøj? Derfor er vi utroligt glade for allerede nu at være ude med danske tegneserier til fremtidens læsere,” fortæller Lasse Horne, redaktør på Gyldendal Lyd.

Solas – Opikayana koster 36 kroner  i App Store, mens Solas – Det stille angreb koster 42 kroner.

Systemkravet til begge er iOS 4.0 eller nyere med en iPad.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *