iPad 2 får 1,2 GHz dual-core

En analytiker har lækket detaljer der peger på at den nye iPad 2 får rigtig meget mere fart på.

Ming-Chi Kuo fra Concord Securities har givet en del informationer om processor og andet hardware i iPad 2. Det vides ikke hvor Kuo får sine informationer fra, men er de korrekte, så bliver iPad 2 et fartmonster.

Kuo peger blandt andet på, at iPad får en dual-core, ARM Cortex-A9 på 1,2 GHz hvilket en en del mere end den nuværende 1 GH single-core A8 processor i iPad.

Ifølge Kuo bliver grafikken også kraftigt forbedret i iPad 2, som får en dual-core PowerVR SGX543MP2-chip foruden 512MB RAM som i iPhone 4, dog med en forbedret clock speed der skulle ligge på 1,066MHz.

Den nye iPad 2 skulle også få to kamereaer, som de fleste andre rygter peger på og være klar til april.

Læs mere om rygtet på Appleinsiders hjemmeside.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *