Kodak klar med ny chick kameraserie

Små søde kameraer med nuttede navne, friske farver og gode specifikationer fra Kodak bliver præsenteret på CES.

Skal man på nogen måde overbevise forbrugerne idag om at de har brug for et kamera, der bare er et kamera og ikke også en mobil/spillekonsol/kaffemaskine, må særlige midler tages i brug.

Kodak har valgt at kæle ekstra for både form og indhold i deres nye produktserie, der både indeholder kameraer og videokameraer.

Easyshare Touch er den dyreste kameramodel, med en 3″ kapacitiv touchskærm, 14MP, 5xSchneider-Kreuznach linse og HDMI output. Prisen er $150.

Med en pris på $100 følger Easyshare Mini, som med en størrelse som et kreditkort er Kodaks mindste kamera. Det kommer med en 3x vidvinkel optisk zoom linse, indbygget spejl i fronten til selvportrætter, 10MP og en 2,5″ LCD skærm.

Det mindste, Easyshare Sport til $80, er vandtæt ned til ca. 3 meter, har 12MP og en 2,4″ LCD skærm.

I videokamera-kategorien møder vi Playfull camcorder til $150, der har 1080p og et ultratyndt design.

Kodak lancerer også den nye generation af Playsport videokameaer til $180, der er vandtæt ned til 3 meter, sikret mod stød og snavs, og filmer med 1080p eller tager stillbilleder med 5MP. På begge videokameaer er der nem mulighed for at dele billeder og video nemt og hurtigt på You Tube og andre sociale medier via en Share-knap.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *