Motorola præsenterer Xoom tablet

Motorolas nye tablet er nu afsløret.

Motorola præsenterede igår deres ventede tablet på CES. Som ventet er der tale om en Android 3.0-baseret tablet med 10″ skærm.

Xoom kommer med en dual-core 1GHz processor, front og bag-kamera (2 og 5 MP) og er 1200×800 display. Derudover er der  understøttelse af 1080p video, HDMI output, videooptag med 720p og Flash support.

Specifikationerne fejler således ikke noget, men det spændende bliver, hvordan Honeycomb opfører sig på en tablet. Ifølge en lækket testvideo fra Google er Honeycomb netop skræddersyet til tablets, men eftersom Honeycomb først er færdigudviklet til marts er version på Xoom kun en halvfærdig udgave, og derfor er det for tidligt endnu at sige noget om hvordan det rent faktisk fungerer.

Xoom kommer i handlen i 1. kvartal i år i USA. Hvordan den rammer Europa vides ikke med sikkerhed endnu.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *