Nintendo 3DS – ikke så farlig alligevel?

Nintendo bløder nu op på deres tidligere advarsel med at børn under seks bruger 3D-mode.

I et sjældent interview med Wall Street Journal, trækker Nintendos direktør Saturo Iwata i land i forhold til deres tidligere udmelding omkring børns omgang med 3D, og siger at det “ikke er farligt”.

“We are being proactive about informing our customer, even though it may not necessarily be positive for our sales,” lyder det endvidere fra Saturo Iwata.

Oversat: Vi tror egetnlig ikke at Nintendo 3DS ødelægger de små poders øjne, men vi gider ikke bruge tid og penge på sagsanlæg fra forældre, der skyder skylden på deres børns synsfejl på Nintendo.

Iwata har desuden fået hjælp fra en uventet kant, idet intet mindre end den amerikanske forening af øjenlæger i sidste uge udssendte en pressemeddelelse, der sagde at 3D ikke “nødvendigvis” er dårligt for børneøjne, men måske endda kan hjælpe med at opdage udiagnosticerede fejl på synes hos de gulnæbbede små.

Konklusion: Julen 2011 er reddet – både for lille Oliver og Sofie………og for Nintendo.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.