Samsung har solgt 2 millioner Galaxy Tabs

Galaxy Tab er den mest populære Android Tablet, men der er stadig langt til iPad.Siden lanceringen for blot tre måneder siden har Samsung solgt 2 millioner Galaxy tabs, men til sammenligning har Apple i samme periode solgt 7,3 millioner iPads.

Spørgsmålet er dog om Galaxy Tab kan holde kadencen, eftersom Samsung planlægger lanceringen af en Galaxy Tab 2 på Mobile World Conference om blot to uger. Den næste Galaxy Tab vil køre Android 3, og det kan efterlade Galaxy Tab 1 som et “dødt produkt”, eftersom det kører på et styresystem, som Google slet ikke understøtter på tablets og Samsung med sin nye udgivelse næppe vil supportere synderligt.

Derudover skal Galaxy Tab, fra at være den eneste high-end Android Tablet på markedet, til at konkurrere med andre Android udgaver som Motorola Xoom. Og derudover venter alle på Apples udspil med iPad 2, som sandsynligvis kommer til april.

Kilde. Crunchgear

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *