Steve Jobs har tabt sig igen

Steve Jobs meddelte i går at han tager på sygeorlov, men uden at komme med en egentlig grund.

Strategisk smart for Apple valgte man en dag hvor børsen var lukket i USA, men i Frankfurt regerede børsen med et kursfald på knap otte procent på Apples aktie.

En kilde fortæller nu til avisen New York Times om Jobs sidste uger hos Apple. Kilden fortæller detaljeret, at Jobs har været udsat for vægttab og er blevet mere og mere mager i de sidste uger op til sygemeldingen. Til sidst holdt Jobs tilsyneladende også op med at spise frokost i kantinen og spiste alene sit kontor.

Kilden fortæller videre, at Jobs lider af immunsystemproblemer som en naturlig følge af den levertransplantation han fik i 2009.

Jobs har ikke udmeldt hvor længe han er på sygeorlov eller hvorfor og det har fået mange til at spekulere over om han overhovedet kommer tilbage i chefstolen hos Apple. Hvis han blot lider af en forholdsvis simpel følgesygdom er det ifølge flere iagttagere mystisk at han ikke bare fortæller om det, som den offentlige person han nu engang er.

Apples COO har overtaget den daglige drift af Apple mens Jobs fortsat er CEO og vil overse de større strategiske linier fra sin sygeseng.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.