Svenskerne afprøver road-train teknologi

“Bil-tog” kan være løsningen på fremtidens trafikproblemer, og samtidig give bilisterne mere frihed.

Forestil dig at læse en bog, gå på nettet eller se tv, mens du kører hjem fra arbejde i din egen bil. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Volvo er igang med at afprøve en teknologi, der kan gøre det muligt.

Som partner i SARTRE (Safe Road Trains for the Environment), har Volvo netop testet teknologien, hvor personbiler kobles på et “bil-tog”, der ledes af en lastbil. Bilerne i toget opgiver så deres selvstændighed, så at sige, og lader sig føre af lastbilen i front, indtil føreren igen kobler sin bil af toget.

Det spændende er, at den bagvedliggende teknologi faktisk allerede er tilstede i mange moderne biler, der er udstyret med sensorer, der sikrer at bilen ikke kommer for tæt på andre objekter og ikke forlader den bane den kører i.

Biltogenen kunne løse mange af fremtidens trafikproblemet – og nutidens for den sags skyld, fordi et biltog vil holde en stabil fart med den optimale sikkerhedsafstand mellem bilerne, hvilket vil nedsætte co2-udslippet og mindske risikoen for kødannelser. Samtidig regner personerne bag forsøget med at hastigheden på vejene også vil blive sænket, idet de fleste bilister vil acceptere en lavere hastighed mod at komme sikkert og gnidningsløst frem.

Det næste skridt er test på offentlige veje, som måske vil blive afprøvet i Spanien til næste år.

Kilde: newscientist

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.