USB-jakken holder varmen for dig

Columbias Electro Amp Jacket er “Tech Couture”, når det er bedst – og dyrest.

Overtøjsproducenten Columbia ser sig selv som et teknologifirma, og senest har de allieret sig med en tidligere Intel-ingeniør, så noget er der om sagen.

Det nye ved Electro Amp Jacket er i og for sig ikke at den har indbygget varme, for det er der allerede en del kollektioner på markedet der har.

Electro Amp Jacket bygger bare videre på ideen og indeholder det nyeste, såsom kulfibertråde istedet for mataltråde, der både føles blødere og har en mere effektiv varmeafgivelse, hvilket giver hele 5 timers varme på laveste niveau.

Og så kan jakken lades op via USB, hvilket gør det nemt og universelt at få ny strøm på batterierne, eftersom vi snart sagt altid har et USB-konvertibelt apparat i nærheden.

Men alt denne teknologi har selvfølgelig en pris. Nærmere betegnet $1.200, så spørgsmålet er, hvor meget man egentlig fryser?

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.