Altec Lancing lancerer streamerhøjttaleren inMotion Air

Den nye inMotion Air (iMW725) er en universel trådløs højttalerenhed, der streamer musik via Bluetooth.

Altec Lansing udvider nu inMotion-serien med inMotion Air, som giver mulighed for at streame musik fra alle stereo Bluetooth-kompatible enheder i en CD-lignende kvalitet i op til 100 meters afstand.

“Rigtig mange af vores brugere hører musik fra flere forskellige enheder såsom laptops, tablets og mobiltelefoner – og samtidig skal det være nemt at få adgang til musiksamlingen. Med vores nye inMotion Air leverer vi en universel højttalerløsning, der trådløst afspiller musik uden at brugeren skal tilslutte kabler, docke deres enhed eller i hele taget foretage sig ret meget. Dermed har man frihed til at arbejde videre ved computeren eller bruge sin smartphone – samtidig med, at man bruger enheden til musikafspilning,” fortæller Tord Nybleus, Regional Sales Director Nordics, fra Altec Lansing.

Højttaleren kan synkroniseres til alle stereo Bluetooth-kompatible musikenheder i op til 10 meters afstand (Bluetooth Class 2) – og ved at tilslutte den medfølgende USB-dongle i computeren kan man afspille musik i op til 100 meters afstand (Bluetooth Class 1).
InMotion Air vejer mindre end 500 gram og er udformet i et design, så man nemt kan flytte enheden rundt i hjemmet – eller tage den med sig, når man skal ud.Hvis man vil have flere inMotion-højttalere placeret i forskellige rum, er det muligt at koble den samme lydkilde til to højttalere på én gang.

Altec Lansing bruger apt-X og Waves’ Maxx for at forbedre lydkvaliteten, der ofte bliver forringet ved trådløs streaming. Apt-X er en dekoder, der reproducerer musikken i en autentisk CD-lignende kvalitet uanset filkomprimeringen. Waves’ Maxx er lyd-algoritmer, der sørger for at forstærke og raffinere lyden og som leverer den absolut bedste lydoplevelse i dette højttalersegment.

Højttaleren leveres med en fjernbetjening, der udover at styre power, volumen,play/pause og skip, understøtter iTunes og Windows Media Center. Man kan også betjene højttaleren via kontrolknapper på selve enheden.

Hvis man ønsker at tilslutte enheder, som ikke er Bluetooth-kompatible kan dette også lade sig gøre via jack-stik. Den medfølgende USB-dongle er desuden udstyret med en udgang til højttalere – så hvis man anvender sin computer med både kablede højttalere og den trådløse højttalerenhed, kan begge højttalersystemer være tilsluttet computeren på samme tid.

InMotion Air fås i farverne sort og grå og er tilgængelig fra d. 1. april 2011. Vejledende udsalgspris bliver 1.499,- kroner.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *