Apple præsenterer quad core MacBook Pro

Apple har som ventet frigivet opdaterede MacBook Pro’s med et væld af hastighedsforbedringer.

Der er godt med hastighed på Apples nye Macbook Pro-serie, som består af fem nye grundmodeller.

Den mindste 13″ model er den eneste der leveres med en Core i5 processor. Alle andre modeller har Core i7 processorer.

Den store 13″ har en dual core Core i7 processor mens de to 15″ og topmodellen på 17″ har quad core Core i 7 processorer med hastigheder fra 2GHz til 2,2GHz. Der er også mulighed for at opgradere til 2,3GHz quad core mod merpris.

De to 13″ modeller har begge Intels nye HD Graphics 3000 med 384MB DDR3 SDRAM der deles med systemet, mens de to 15″ og 17″ får AMD Radeon HD kort.

Den mindste MacBook Pro 15″ har et AMD Radeon HD 6490M med 256MB GDDR5 hukommelse mens den store 15″ og 17″ begge har et AMD Radeon HD 6750M med 1GB GDDR5 hukommelse. De tre sidsnævnte modeller har også Intel HD Graphics 3000 med 384MB DDR3 SDRAM som deles med systemet.

De nye MacBook Pros leveres også med Intels Light Peak-porte med op til 10Gbps hastighed, med navnet Thunderbolt, der er op til 20 gange hurtigere end USB 2.0 og 12 gange hurtigere end Firewire 800, samt et FaceTime HD-kamera.

Thunderbolt understøtter blandt andet DisplayPort samt eksisterende adaptere.

Alle MacBook Pro har 4GB hukommelse, den mindste model har 320GB harddisk, den store 13″ har 500GB harddisk, 15″ 500/750GB harddisk mens 17″ har 750GB harddisk som standard.

Prisen for den mindste model er 8.999 kroner og 11.299 kroner for den største 13″, mens 15″ koster 13.799 kroner og 16.499 kroner. Topmodellen med 17″ koster  fra 18.999 kroner.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.