Dell dropper Adamo

“MacBook Air – killeren” bliver nu selv slagtet.

For to år siden lancerede Dell deres Adamo serie, der skulle tage kampen op med MacBook Air. På det tidspunkt var Dell ledende indenfor kategorien af ultralette kvalitetsbærbare, og drømmen var at skabe en bærbar PC af høj kvalitet, der kunne matche MacBook Air på specifikationerne, og skabe en brand på linie med Apples.

Ingen af delene lykkedes. Selv om Adamo var et solidt og pålideligt stykke hardware, kom den aldrig ned på at veje det samme som MacBook Air, og dens processor var langsommere og prisen var dyrere end det produkt, den skulle kæmpe imod.

Idag viser en søgning på Dells hjemmeside, at “Adamo ikke længere er tilgængelig” og kunder henvises i stedet til de langt tykkere og tungere XPS 15 og XPS 17.

Dermed er der stort set ingen seriøse konkurrenter til MacBook Air tilbage på markedet, medmindre Dell kommer på banen med en ny “killer” til sommer, hvilket visse rygter taler om.

Kilde: CNET

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *