Dual-screen smartphone fra Kyocera

Kyocera og Sprint præsenterede  Kyocera Echo i New York igår.

Hvor tit har man ikke siddet og tjekket sin email og tænkt: “Åååh, bare jeg dog kunne tage mig et spil Angry Birds lige nu.”

Redningen kommer med Kyocera Echo, som med sine to skærme giver mulighed for at køre to apps på samme tid.

Echo kommer med to 3,5″  480×800 skærme, som ved hjælp af et hængsel enten kan klappes sammen, og bruges som en “candybar” mobil, eller klappes ud til en DS-agtig enhed.

Styresystemet er Android 2.2., indmaden er 1GHz Snapdragon CPU, og den fås indtil videre kun i USA.

Indtil videre er der også grænser for “simultaskingen”; kun de indbyggede apps har muligheden for at køre uafhængigt af hinanden på de to skærme, mens tredieparts apps endnu afventer at Kyocera frigør deres SDK, så drømmen om simultan mail-tjekning og Angry Birds-skydning ligger lidt ude i fremtiden endnu.

KyoceraEcho

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *