Gyldendal klar med ny boghandel til iPad, iPhone og iPod Touch

Gyldendal udgiver nu programmet Bøger til iPad, iPhone og iPod Touch med mere end 1000 bøger.

Gyldendals nye Bøger-program er nærmest en dansk version af Apples iBooks, og virker som både e-bogslæser og butik.

I Bøger er der adgang til køb af mere end 1000 e- og lydbøger der organiseres på boghylder, som du også kender det fra blandt andet iBooks.

”De omkring 400.000 danskere, der ejer en iPhone, iPod Touch eller iPad, har manglet en butik, hvor de nemt kan finde og købe danske lydbøger og nu også e-bøger. De nationale produkter drukner alt for nemt i den internationale App Store eller iTunes Store. At købe og læse eller lytte til Gyldendals digitale bøger skal være mindst lige så nemt som at finde og læse papirbogen. Og helst nemmere. Det er nu, at e-bogsfesten starter, og ingenting vil være det samme om blot nogle få år fra i dag i den danske bogverden,” siger Lasse Horne, redaktør fra Gyldendal Digital.

Bøger er udviklet af det danske softwarehus Shape ApS og er tilgængelig i App Store globalt selvom indeholdet er på dansk, hvilket begrundes med at der bor danskere over hele verden, som kan få glæde af danse bøger på iPad, iPhone og iPod touch.

“Selvom indholdet er dansk, er Bøger-applikationen internationalt tænkt og udbydes derfor i den globale App Store. Der sidder danskere i hele verden, som nu kan købe danske bøger med et enkelt klik og begynde at lytte eller læse med det samme,” siger Gertrud Smith, redaktionschef i Gyldendal Digital.

Bøger han hentes i App Store.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *