HP’s TouchPad skal tage kampen op med iPad

HP præsenterede i går deres nye tablet på et WebOS event.

Som ventet er den nye TouchPad, tidligere kendt som Topaz, en direkte konkurrent til iPad.

Udenpå ligner den sin modstander til forveksling, og med en 9,7″ skærm, en vægt på 725 gram og en tykkelse på 13,7 mm er det ikke på de ydre specifikationer at de to adskiller sig nævneværdigt.

Styresystemet er WebOS 3.0, som udnytter mulighederne ved den større skærm fuldt ud. Der er app tabs, pop-overs og mulighed for at splitte skærmen på forskellige måder, og man kan endda tilpasse tastaturet i en af fire forskellige størrelser. TouchPad har naturligvis også det Palm-udviklede Synergy, der synkroniserer kalender og mail.

Derudover er TouchPad udstyret med Touch-to-share, der via Touchstone gør det muligt for WebOS-enheder (indtil videre TouchPad, Veer og Pre) at kommunikere og udveksle data simpelthen ved at lægge den ene enhed ovenpå den anden, som vist på billedet.

De “hårde” specifikationer er som følger:

– 9,7″ skærm med 1024 x 768 skærmoplæsning

– dual-core 1.2 GHz Snapdragon CPU

– gyroskop, sccelerometer og kompas

– 16 eller 32 GB hukommelse

– 1,3 MP frontvendt kamera

– 802.11b/g/n WiFi og Bluetooth 2.1 (senere kommer modeller med 3G og 4G)

Skønt tidligere forlydender har tydet på at TouchPad ville være klar til at gå i handelen umiddelbart efter lanceringen, så er meldingen lige nu at den først kommer til sommer. Prisen vil også først blive afsløret på et senere tidspunkt.

Se flere billeder og specifikationer her.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *