Kæmpe læk fra Dell

Et roadmap over alle Dells mobil- og tablet-lanceringer i 2011 er blevet opsnappet.

I et af de største læk igennem tiderne får vi et indblik i Dells planer på mobil og tablet området helt frem til 1. kvartal 2012.

Eftersom Dells mobiler ikke forhandles herhjemme er det måske ikke så interessant med danske øjne, men interessant nok er det da, at vi indirekte også får et indblik i både Googles og Microsofts lanceringsplaner på softwaresiden, eftersom Dell producerer både Android og WP7 produkter.

På mobilsiden ser vi i starten af 3 kvartal en mobil, som kører “WP7 næste generation”, og til september finder vi en model der kører “Android Ice Cream”.

På tabletfronten er der lange udsigter, før vi ser noget nyt fra både Google og Microsoft. Til sommer får Dells Streak 7 tilsyneladende en opdatering til Android 3.0, for blot at blive “afløst” af en ny 7 tommers tablet til oktober med kodenavnet “Sterling”. I juni skulle der også være en 10″ Windows 7-tablet med kodenavnet “Rosemount” på gaden.

Når vi når frem til 1. kvartal 2012 – nærmere betegnet CES – er Dell klar med tre nye tablets, to med Android 3.0 og en med Windows 8.

Kilde: Androidcentral og WPcentral

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *