Koncept: Joystickers: Knapper til din iPhone

Synes du at iPhonen ind imellem mangler en knap eller tre, kan Joystickers være en løsning.

iPhone – og iPod og iPad for den sags skyld – er en feed spillemaskine, og App Store bugner af spil til de trykfølsomme enheder.

Men efterhånden som spillene bliver mere og mere avancerede, bliver den trykfølsomme skærms begrænsninger mere og mere tydelige. De fleste spiludviklere forsøger sig med at sætte de traditionelle “knapper” fra konsolspillene på skærmen, men det fungerer ikke altid lige godt.

Her kommer Joystickers ind i billedet.

Joystickers er små aftagelige, genbrugelige knapper, der kan sættes på en iPhone eller iPad – eller en Android-enhed. Det fungerer på den måde at man åbner sit spil og sætter knapperne ovenpå de trykfølsomme “skærmknapper” – og så kan man ellers bare fyre løs.

Joystickers er endnu kun et koncept, men udviklerne forsøger at sparke det igang via Kickstarter, hvor målet er at rejse $25.000. Folkene bag Joystickers har ialt tre projekter på tegnebrættet. Udover knapperne er der tale om en pensel og en stylus.

Se de søde fyre på filmen nedenfor, hvor de præsenterer deres projekter.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.