LG Optimus Pad er en størrelse for sig

Med 8.9″ lægger LG’s Optimus Pad sig midt i feltet af tablets, der bliver præsenteret på MWC.

Valget er ikke tilfældigt. På præsentationen argumenterede LG for at iPad er for bred til at skrive på, mens Galaxy Tab (altså den gamle 7-tommers) er for lille i landskabsmode, hvilket der er meget sandt i.

Android 3.0 er valgt som styresystem og indmaden er en dual-core Tegra 2 processor på 1GHz. Derudover er der et 5MP kamera, der via sin dobbelte linse kan optage i 3D, som Optimus 3D. Dermed er LG også først med at have en tablet med 3D-mulighed på markedet.

Optimus Pad kommer i butikkerne  i løbet af andet kvartal, og den vejledende pris bliver 7.350 kr.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.