Rygte: Ny iPad i kulfiber og 7″ iPad

Det vælter ud med rygter omkring den kommende iPad 2 og det nyeste fortæller at Apple tester iPads med kulfiber-skal.

Apple kan muligvis være på vej til at skifte aluminium ud med et lettere materiale i kulfiber. Det skriver den seriøse blog iLounge, der henviser til en trovædig kilde.

iLounges kilde fortæller, at Apple ikke har besluttet sig for hvilket materiale man vil benytte endnu, men at der findes prototyper af både aluminium og kulfiber af kommende iPads, samt at Apple har ansøgt om et patent på et kulfiberlignende materiale til etuier og kabinetter.

Apple har før leget internt med forskellige materialer og først forholdsvis tæt på lanceringen besluttet sig for hvilket materiale man skulle vælge, men en kulfiber-iPad, kan helt blive droppet, ligesom den måske først dukker i en iPad 3, såfremt Apple vælger materialet.

Apples ide med at lave en iPad i kulfiber menes at handle om at gøre den lettere.

Derudover er der nye rygter om en 7″ iPad, selvom Jobs har afvist tablets mindre end iPad. Apple skulle ifølge kilden hos iLounge have bedt en producent om at udvikle komponenter til en 7″ iPad.

Sidst skulle Apple også arbejde på både “Radio Frequency Identification (rfid) og “Near Field Communication” (nfc).

iLounges kilde advarer om at man skal tage rygterne med forbehold.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *