Ryst din r** – nej, dit headset!

 

Era fra Jawbone er det første headset med accelerometer.

Vil du tage opkaldet? Tap på headsettet to gange. Vil du forbinde Jawbone Era med mobilen? Ryst den!

Hvorfor nu det? Hvad var der galt med en lille knap eller to? Svaret er apps. Jawbone har allerede små apps til deres nyeste headsets, som Icon, men med Era indledes et samarbejde med Fullpower-MotionX og ifølge Jawbone selv er Era en fuldblods lille computer og ikke “bare” et gement headset.

Indtil videre begrænser mulighederne sig dog til apps som CallerID-by-name, der “identificerer opkalderen med en venlig ikke-robotagtig stemme”, og  THOUGHTS, der kan sende voicemail uden brug af taster (indtil videre kun en app til iPhone).

Bortset fra alt det accelerometriske hurlumhej er Era naturligvis også endnu et kvalitetsheadset fra Jawbone med effektiv støjreduktion, god pasform, HD lyd og såmænd også en opgraderet 10mm højttaler, der får musikken til at lyde en kende bedre.

Era koster $130 og kan købes i bl.a. Apple Stores, dog endnu ikke i den danske.

Jawbone

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *