Apple kritiserer Microsoft for hykleri

Apple forsøger at få varemærkebeskyttet App Store, men det er Microsoft imod.

Der har i længere tid været problemer mellem Microsoft og Apple når det gælder Apples forsøg på at varemærkebeskytte App Store.

Microsoft har nemlig klaget og forøger aktivt at forhindre Apple i at få varemærket under vingerne.

Nu strammes retorikken mellem de to selskaber for Apple har nemlig beskyldt Microsoft for hykleri.

Ifølge Apples argumentation har Microsoft anvendt samme argument som Apple i forsgøet på at varemærkebeskytte Windows. Dengang argumenterede Microsoft for hvor mange der associerede navnet med styresystemet i almindelig brug og det er ikke anderledes end det Apple i dag vil med App Store, der af de fleste, ifølge Apple, associeres med Apples App Store.

Apples argument er derudover at flere andre netop har forsøgt at undgå at bruge App Store, som Windows Phone Marketplace,  Zune Marketplace, Android Market, BlackBerry App World samt Nokias Ovi Store.

Omvendt mener Microsoft at selv Steve Jobs har omtalt konkurrerende programbutikker som App Stores, hvilket igen er et argument for at App Store er for generelt til at Apple kan eje det kommercielt, fortæller Electronista.com.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.