Apple vinder erhvervspris

Apple har i USA vundet to titler i den årlige American Brand Excellence Awards.

For en hel del mennesker lyder erhvervsliv og Apple ikke som to ting der passer særligt godt sammen, hvis man ser ud over de kreative brancher. Men i virkeligheden går det faktisk bedre og bedre for Apple indenfor nye områder indenfor “corporate business”.

I USA har Apple netop fået den årlige pris American Brand Excellence Awards, en pris som hvert år tildeles af The Business Journals, der er en underafdeling af Washington Business Journals ejer, American City Business Journals.

Det er ottende gang at American Brand Excellence Awards uddeles og Apple får prisen i to kategorier, både for at være det brand der bedst imødekommer behovene hos små og mellemstore virksomheder og i teknologikategorien.

Apple er ifølge Godfrey Phillips, vice president of research for The Business Journals, blevet det foretrukne erhvervsmærke og er med til at definere den måde erhvervsfolk arbejder på. Et studie fra The Business Journals viser, at hele ni procent af alle virksomhedsejere brugere en iPad i deres daglige virke.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *