CeBIT 2011: Fujitsu præsenterer verdens første trådløse skærm

CeBIT 2011 begynder allerede i dag og Fujitsu har noget af en verdensnyhed med på messen.

Fujitsu præsenterer nemlig et nyt skærmkoncept, som er ganske trådløst. Både skærmkabel og strømkabel er blevet fjernet og overføres eletronisk.

Den trådløse strøm til skærmen er udviklet i samarbejde med tyske Frauenhofer institut og bruger SUPA (Smart Universal Power Antenna)-teknologi, til at overføre strøm via magnetisk induktion fra antenner, der kan bygges ind i skriveborde eller paneler på kontoret. Rækkevidden skulle være op til ti meter for denne type af trådløs strøm.

Den nye trådløse skærm er på 22″ og er indtil videre blot en prototype, men Fujitsu har store ambitioner om at virkeliggøre og producere produktet til slutbrugere i 2012.

”Vi planlægger at introducere de første modeller med trådløs strømforsyning til vores serie af LED-skærme i løbet af det næste års tid. Dette er endnu en teknologisk innovation fra Fujitsu, der følger i hælene på vores 0-watts-skærme og pc’ere. Den grafiske kvalitet vil være helt som de traditionelle skærme – vi gør blot kabler overflødige,” siger produktmarketingchef Steen Grønbeck, Fujitsu.

Hvis du er på CeBIT er det muligt at findes Fujitsus stand i sektionen Dealers Only sal 15, stand F15.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.