iPad-event: Steve Jobs på scenen

Som rygter pegede på gik Steve Jobs her til aftenen på scenen i Yerba Buena Center for at holde iPad-event.

Jobs lagde ud med at fotælle at Random House kommer til iBook Store og at der nu er 2.500 forlag tilknyttet iBook Store.

Jobs kunne også fortælle at iTunes Store, App Store og iBooks tilsammen har en brugerskare, defineret som kunder der har oplyst kreditkortinformationer, på 200 millioner brugere.

På scenen fik Jobs også rost iPhone, der har rundet et salg på 100 millioner. iPad rundede 15 millioner i 2010 og sammen med iPod er det de tre enheder der nu sikrer Apple størstedelen af omsætningen.

Jobs kunne også fortælle at iPad har en markedsandel på 90 procent. Dertil kommer at iPad er det produkt, Apple har lavet, der hurtigst er blevet så populært som tilfældet er.

Af de mange programmer til iOS er 65.000 nu konverteret til iPads større skærm. Ifølge Jobs er der kun 100 til Android Honeycomb.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *