Ny Twentieth Anniversary Macintosh på Ebay

En helt ubrugt Twentieth Anniversary Macintosh kan nu købes auktion.

Er du på markedet efter en speciel computer, så er et eksemplar af Apples jubilæumsmaskine, Twentieth Anniversary Macintosh, muligvis et godt bud.  Særligt interessant er denne model fra Ebay, da den er hel ubrugt og leveres i originale kasser.

Twentieth Anniversary Macintosh var trods sit noget anderledes design bygget udfra den mere eller mindre elendige discount-computer PowerMac 5500 med den forholdsvis langsomme PowerPC 603ev-processorserie med 250MHz og var da heller ikke dengang særligt hurtig eller imponerende når man ser på komponenterne..

Det eneste unikke var de specialdesignede Bose-højttalere som leverede en ganske imponerende lyd og det specielle design.

Twentieth Anniversary Macintosh blev da også et flop og blev trukket fra markedet i 1998, et år efter den blev lanceret, ligesom designet fik en noget blandt modtagelse. En række medier var vilde med udseendet, mens forbrugerne var mere delte og altså straffede Apple ved ikke at købe den.

Maskinen blev lanceret som en forsinket 20-års jubilæums-Mac i 1997 og står i dag i skyggen af Apples meget flottere designlinie.

Apple producerede under 12.000 udgaver.

Buddet Ebay er for nu kun på 345 dollars.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *