Steve Jobs: Vi dropper ikke iPod classic

Apples CEO Steve Jobs har endnu engang svaret på en email fra en Apple-bruger.

Apples chef Steve Jobs skulle igen have svaret en bruger direkte.

Denne gang var det en iPod-fan der skrev direkte til Jobs og bad ham om at lade være med at droppe iPod classic, der ikke er blevet opdateret i meget lang tid.

Jobs’ meget korte svar var “We have no plans to”.

Der ligger dog nok ikke meget garanti i Jobs ord andet end at man netop nu ikke har planer om at droppe iPod classic, men meget kan ændre sig før Apple ventes at opdatere de nuværende iPods til september.

iPod classic er den eneste iPod der stadig har en “rigtig” gammeldags harddisk på 1,8″ og på mange måder den model der mest af alt minder om de oprindelige iPods.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.