Vintage: DODO-case til iPad 2

Den berømte DODO-case er allerede klar i en iPad 2 udgave.

Den trykte bogs død har længe været proklameret, i forbindelse med fremkomsten af e-readere og tablets. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer, men selv om den trykte bog skulle forsvinde er der vel ingen grund til at det gode gamle bogbinderhåndværk skulle gå samme vej.

Ikke hvis det star til DODOcase.com, i hvert fald. Firmaet har siden lanceringen af den første iPad sidste år produceret eksklusive etuier baseret på de gamle bogbindertraditioner. Deres første etui vandt titlen “årets bedste iPad etui” på Annual Editors Award 2010, og siden har de udvidet sortimentet til – naturligt nok – at omfatte Amazon’s Kindle.

Nu er DODOcase klar med etuier til iPad2. Både en særudgave i begrænset oplag til $90 og en almindelig til $60.

Tjek dem på DODOcase.com

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *