WebOS på alle HP-computere i 2012

HP’s nye chef satser på at genfinde selskabets tabte sjæl ved at satse på software.

Leo Apotheker afslører i et interview med Bloombergs Businesswek, at styresystemet WebOS, som HP fik med, da de købte Palm sidste år, skal integreres på alle HP’s computere fra og med 2012.

At dette er HP’s strategi blev allerede kendt i februar i år, i forbindelse med lanceringen af HP’s tablet TouchPad og de to smartphones Veer og Pre3, men nu er tidsplanen altså blevet kendt. Med strategien håbet Leo Apotheker at anspore udviklere til at udvikle apps til WebOs, der vil adskille HP’s computere, printere, tablets og smartphones fra konkurrenternes produkter.

Visionen er ved hjælp af WebOS at opbygge et økosystem omkring HP’s hardware produkter, som kan måle sig med Apple’s og Android’s. Lige nu har Apple 350.000 apps i deres appStore, mens Android har 250.000. Til sammenligning findes der pt. 6.000 apps til WebOS.

Kilde: BusinessWeek

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.