Windows Phone 7 understøtter nu Apple Lossless

Med programmet Windows Phone 7 Connector til Mac er det muligt at synkronisere mediefiler mellem Mac og Windows Phone 7.

Microsoft har netop frigivet Windows Phone 7 Connector for Mac 1.1, der byder på en række mindre fejlrettelser og forbedringer.

Mest markant er det, at Windows Phone 7 Connector 1.1 understøtter synkronisering af Apple Lossless-filer fra iTunes til mobiler med Windows Phone 7 eller Zune HD.

Windows Phone 7 Connector til Mac 1.1 indeholder også flere fejlrettelser, blandt andet er en fejl med for høj cpu-forbrug ved synkronisering af filer.

Programmet er gratis i Mac App Store hvor du kan læse mere om programmet, der også synkroniserer fotos og video.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *