Apple bekræfter hvid iPhone 4

Apples hvide iPhone 4 er på vej til at være til salg i en række butikker verden over, men der hersker lidt forvirring.

Flere mobilselskaber fortæller at de fra i dag vil begynde at kontakte kunder på ventelister, mens blandt andre TDC ventes at sætte iPhone 4 til salg i løbet af i dag.

Ifølge Apples officielle pressemeddelelse er iPhone 4 først klar i morgen, blandt andet via Apples egen Apple Store.

Priserne vil Apple ikke oplyse, men ifølge flere mobilselskaber er priserne de samme som på de sorte.

Apples hvide iPhone 4 blev præsenteret for ti måneder siden, men sidenhen blev den forsinket. Der er ikke nogen officiel grund til forsinkelsen, men mange spekulerer i at malingen på knappen var forkert eller for dårlig.

“Den hvide iPhone er klar og den er smuk. Vi sætter pris på alle dem som har ventet tålmodigt på at vi har arbejdet på at få alle detaljer på plads”, siger Philip Schiller, Apples senior vice president of Worldwide Product Marketing i en pressemeddelelse.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.