Apple fylder 35 år
|Apple inc. fyldte fredag 35 år.
Apple blev stiftet af Steve Jobs, Steve Wozniak og Ronald Wayne den 1. april 1976 for at sælge den oprindelige Apple I computer, der var håndbygget af selveste Wozniak. Computeren havde den mystiske pris af 666 dollars, hvilket senere fik nogle til at overveje om Apple var i ledtog med de mørke kræfter.
Det oprindelige Apple-logo som du kan se nedenfor, blev tegnet af medstifter Wayne, der kom fra Atari. Samme Wayne skrev også manualen til den oprindelige Apple I og den første selskabsaftale mellem de tre medstiftere.
Wayne der i dag er 76 år forlod dog Apple allerede i 1977 hvor han solgte sin del af selskabet for 3200 dollars.
Siden er der sket rigtig meget for Apple, der lancerede den første Macintosh i 1984 og den første iPod i 2001. Siden fulgte både iPhone og senest iPad.
I dag har Apple over 300 Apple Stores og mere end 46.000 fuldtidsansatte foruden 3000 deltidsansatte.
Apples aktieværdi er så høj, at selskabet meget snart kan være det dyreste selskab i verden målt ud fra ren aktieværdi. Kun Exxon Mobile er for øjeblikket mere værd end Apple.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.