Google musiktjeneste er gået i bakgear

Ifølge Allthingsdigital er Google’s planer om en konkurrent til iTunes strandet på forhandlinger med pladeselskaberne.

Kilder fra musikbranchen påstår at Googles forhandlinger med de store pladeselskaber er “brudt sammen”. Googles – indtil videre hemmelige – planer skulle gå på at opbygge en musiktjeneste, der kunne konkurrere med Apples iTunes, men nu tyder det måske mere på at Google vil gå samme vej som Amazon og lancere en cloudbaseret musiktjeneste, hvor brugere kan lagre deres eget musik – men altså ikke købe nyt.

Netop Amazons musiktjeneste, som ikke er “godkendt” af pladeselskaberne, angives som en af de mulige årsager til sammenbruddet i forhandlingerne, ligesom det også nævnes at Google indenfor de sidste par uger har ændret sine betingelser.

Især Googles mobile styresystem Android lider under ikke at have en ordentlig musiktjeneste.

Allthingsdigital

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *