Gratis opkald med Viber til iPhone

Programmet Viber gør det muligt at ringe gratis.

Hvis du ikke kender programmet Viber til iPhone, så er der god grund til at kigge forbi App Store og hente det.

Viber gør det nemlig muligt at ringe gratis til andre brugere af Viber via iPhone. Viber understøtter endda opkald i bedre kvalitet end dem du ofte får via almindeligt mobilnet.

Programmet kræver ingen opsætning og heller ikke nogen kodeord. I stedet benyttes dit telefonnummer som unikt kendetegn mellem brugere.

For at virke skal du give programmet adgang til din adressebog, og så finder Viber selv de af dine andre kontakter, der også bruger Viber.

Viber er gratis og kan hentes i App Store og skulle være på vej til iPod og iPad.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.