iPad vil sidde på markedet de næste fire år

Ifølge Gartner er der intet der tyder på at iPad vil tabe til konkurrenterne i de næste år.

Gartner forventer at iPad vil sidde på størstedelen af markedet for tablets til 2015. En del af grunden skyldes konkurrenternes fejltagelser.

En række konkurrenter gentager nemlig de fejl de også lavede da iPhone blev sendt på markedet og åbnede det nye smartphonemarked.

Apples konkurrenter hastede ud med halvfærdige produkter og brugte mest tid på at overgå Apple i rå specifikationer med hardware og det er forbrugerne ligeglade med ifølge Gartner.

Konkurrenterne bør i stedet se på helheden og samspillet mellem hardware og software, og først når det lykkedes vil de være i stand til at konkurrere med Apple på tablet-markedet, hvor samspillet mellem netop  hardware, services og software, ifølge Gartner, et langt vigtigere end på smartphonemarkedet.

Gartner forventer at Apple i 2011 vil have en markedsandel med tablets på 68,7 procent, et tal der ventes at falde i 2012 til 63,5 procent.I 2015 vil Apple sidde på 47,1 procent af tabletmarkedet og stadig være den største spiller med Android på en andenplads.

Markedsandelen for tablets med Android forventes ifølge Gartner at ligge på 38,6 procent i 2015.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.