Meet the EEE-Pads

Asus kører en viral kampagne for deres Eee Pad Transformer, der må være kandidat til årets mest pinlige.

Da Asus præsenterede deres Eee Pad Transformer på CES i år, var vi meget imponerede. Et tablet med fine specifikationer, Android 3.0, og mulighed for at kombinere tabletformen med et tastatur, der samtidig knalder batteritiden op på svimlende 16 timer burde næsten sælge sig selv.

Det tror Asus – desværre –  ikke, og derfor har de skabt en viral mini-sitcom, som ligger på deres facebookprofil og selvfølgelig på YouTube. Sitcom’en udspiller sig i en crappy lejlighed og har 3 nørder (alle med et fornavn, der begynder med E) og en mystisk pige ved navn Paddy (get it? E E E Pad!!!) som hovedpersoner. De tre nørder taler med hver deres elendige engelske accent, hvorimod Paddy af uforklarlige årsager er udstyret med en russisk en af slagsen. Tilsæt dertil totalt malplaceret dåselatter, kinesisk takeout og et blåt bikostume – så bliver det heller ikke værre.

Asus har indtil videre kreeret tre tåkrummende afsnit af Eee pad Story, men Facebooksiden antyder, at der er to mere på vej….



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *